Ressourcer / Planlæg din økonomiske fremtid før du sælger
Ressourcer / 6 ting du skal vide
Februar 2024
Af: Søren Andersen
Februar 2024
Af: Søren Andersen
Læsetid:
Ca. 10 min.
Læsetid:
Ca. 10 min.
For mange virksomhedsejere begynder opbygning af en succesrig virksomhed med grundig planlægning. Succesen kommer ikke af sig selv, men kræver hårdt arbejde og årevis med fintuning af produkter eller services, brugerundersøgelser og markedsanalyser for at etablere og levere det, der gør virksomheden succesfuld. Det samme er tilfældet, når det gælder virksomhedssalg.
Når du som virksomhedsejer skal fastsætte dine mål for en succesfuld exit fra din virksomhed, kan det vise sig, at du ikke kan få det ud af salget, som du havde håbet. Mange entreprenører drømmer om, at salget af deres virksomhed kan give dem økonomisk uafhængighed. Måske går du selv med en forventning om, at når du en dag sælger din virksomhed, kan du derefter trække stikket til arbejdsmarkedet og leve, som du har lyst til. I realiteten er der bare mange virksomhedsejere, der ikke opnår økonomisk uafhængig efter salg af deres virksomhed. De kan ikke bare gå tidligt på pension, men er tvunget til på et tidspunkt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. For nogle entreprenører er dette en fin løsning. De har ingen intentioner om at holde op med at arbejde, så for dem repræsenterer et virksomhedssalg blot muligheden for at kaste sig ud i nye projekter. Når de siger farvel til deres gamle virksomhed, gælder det derfor blot om at sikre sig midler nok til at holde økonomien flydende, mens de knokler videre med en ny idé.
Måske tilhører du gruppen, der ser et virksomhedssalg som en gylden mulighed for at jage nye, spændende projekter. Måske drømmer du om at gå tidligt på pension. Uanset hvilke post-exit planer du har, er der en klar fordel i at opnå et exit fra din virksomhed, der foregår 100% på dine præmisser.
Undersøgelser viser et gennemgående handlingsmønster hos de virksomhedsejere, der opnår et succesfuldt virksomhedssalg. Det vil sige et exit fra virksomheden, der giver ejeren frit valg på alle hylder i forhold til det fremtidige arbejdsliv.
Når du skal lægge en succesfuld exitstrategi, bør du starte med at fastlægge dit mål for salg af din virksomhed. Herefter bør du dels finde ud af, hvordan dit økonomiske råderum ser ud med din nuværende indkomst, og dels hvor stor en formue du fremadrettet har brug for, hvis målet med salget er at opnå økonomisk uafhængighed. Denne forskel, også kaldet Asset Gap, kan hjælpe dig til at fastslå, hvor meget du skal tjene på dit virksomhedssalg.
I visse tilfælde kan ens Asset Gap være lille eller ikke eksisterende, men mange virksomhedsejere bilder sig automatisk ind, at de hører til denne kategori. De tror, at de med salget af virksomheden vil opnå en større formue, end de reelt har brug for, eller at deres virksomhed er så meget værd, at de uden problemer kan leve for det beløb, som et salg af virksomheden kan indbringe. Derfor får mange ejere en ubehagelig overraskelse, når de vil sælge deres firma. Det viser sig nemlig ofte, at disse virksomhedsejere har overvurderet, hvor meget en potentiel kunde er villig til at betale for deres virksomhed. Samtidig viser det sig, at ejeren har brug for langt større midler end beregnet for at kunne opretholde den levestandard, han eller hun ønsker. Den opdagelse kommer nogle gange så sent i exitprocessen, at løbet er kørt.
Hvordan kan det ske?
En overvurdering af en virksomheds værdi sker som regel, fordi ejeren har en forudindtaget idé om sit firma og mener, at det er lige så meget eller mere værd end lignende selskaber. Det er der en god grund til. Virksomhedsejeren har jo opbygget firmaet fra grunden, har set det vokse og få succes, og har brugt utallige timer og penge på at få det til at lykkes. Så er det nemt at blive forblændet og hæfte en meget subjektiv prisvurdering på virksomheden. Når ejeren så skal ud og finde en køber til selskabet med forventning om en god fortjeneste, kan vedkommende hurtig få sig en grim overraskelse.
En undervurdering af ens økonomiske behov efter exit fra virksomheden kan også sagtens forekomme. Det sker som regel, når ejeren tror, at han eller hun kan leve fint med et økonomisk råderum, der er væsentligt mindre end før salget. Typisk er dette ikke tilfældet.
Hvis du selv går med ideen om, at du skal opnå økonomisk uafhængighed post-exit, og at du kan opnå det ved at sænke din levestandard, så spørg først dig selv, hvor lav en levestandard du reelt kan leve med. Er du villig til at flytte til en mindre bolig, sælge bilen, rejse mindre og droppe enhver involvering i nye forretningsmuligheder? Hvis ikke, så bør du regne på, hvor meget du skal bruge for at opretholde en levestandard, som er både realistisk og ønskværdig for dig.
Overvejer du et exit fra din virksomhed, bør du derfor tænker over følgende: Hvor meget er din virksomhed værd, objektivt set? Hvor høj skal en – realistisk – salgspris være, hvis du vil opnå økonomisk uafhængighed ved dit virksomhedssalg? Derudover bør du overveje, hvor længe du reelt kan regne med at leve – det har nemlig indflydelse på, hvor meget du har brug for, hvis du ønsker at gå tidligt på pension. En nøgtern vurdering af, hvordan de finansielle markeder i fremtiden vil klare sig, bør også spille ind. Det gælder om at planlægge dit exit fra virksomheden og din fremtid efter salget, så du undgår ubehagelige overraskelser senere hen.
Er du interesseret i at høre med om Exit-strategi og salgsmodning, er vi altid klar på en fortrolig og helt uforpligtende samtale.
Skriv dig op til vores nyhedsbrev og vær den første til at modtage vores nyeste viden, værdifulde indsigter og tips og tricks, der kan hjælpe dig med at hæve værdien af din virksomhed.
Det er en stor beslutning at sælge sin virksomhed og der er meget at tage højde for, hvis det skal lykkes. Vi sikrer dig du når i mål og hjælper dig i processen, så salget af din virksomhed bliver på de rigtige vilkår og til den rette pris. Lad os tage en uforpligtende snak og finde den bedste løsning.
Skriv dit navn og nummer her, så kontakter vi dig.
Seneste indlæg
Hvad er min virksomhed værd?Værdiansættelse
6 ting du skal vide, før du sælger din virksomhedExit-strategi
3 fordele ved en skriftlig exitstrategiExit-strategi
7 trin til at gøre din virksomhed salgsklarExit-strategi
Mist aldrig en kunde igenBundlinje
Resources
Blog
Video
Podcast
Toolkit
Strategiske alliancer
Resources
Blog
Video
Podcast
Toolkit
Strategiske alliancer
Kontakt info
Altitude Group ApS
Syriensvej 33
Tlf. 31353500 soa@altitude.dk
© 2024 Altitude Group ApS. All rights reserved
Sitemap | Terms & Conditions | Cookie- og privatlivspolitik