fbpx

Ressourcer / 3 fordele ved en skriftlig exitstrategi

Ressourcer / 6 ting du skal vide

Tirsdag d. 14. januar 2020
Af: Søren Andersen

Tirsdag d. 18. juni 2019
Af: Søren Andersen

administration-banking-blur-618158

Læsetid:
Ca. 10 min.

Læsetid:
Ca. 10 min.

3 fordele ved en skriftlig exitstrategi

Står du overfor at skulle planlægge exit fra din virksomhed, kan opgaven hurtigt virke overvældende. I sig selv er det et stort skridt at gå fra at opbygge en virksomhed til at oplære potentielle kandidater, der på sigt kan overtage ledelsen af firmaet. Dertil kommer så processen med at gøre op med dig selv, hvad du vil foretage dig når du en dag har givet slip på tøjlerne og sagt farvel til din virksomhed. Derfor kan det hurtigt virke uoverskueligt at planlægge at forlade sin egen virksomhed. Vores erfaring er, at du som leder sjældent kan håndtere planlægningen af dit exit fra virksomheden alene – i hvert fald ikke hvis du ønsker et succesfuldt exit på dine præmisser.

Så hvordan gør du planlægningen mere overskuelig?

En effektiv måde at komme i gang på er at lægge en plan for din exitstrategi – og sørge for at skrive den ned. Hvis du gør det rigtigt, kan en skriftlig exitplan give dig 3 potentielle fordele.

1.Mere overblik, ansvarsfølelse og større chance for succes

Skriftlig kommunikation er ofte klarere og mere specifik end mundtlig kommunikation. Hvis du skriver dine ideer og tanker ned i stedet for blot at kommunikere dem mundtligt, vil du i reglen begynde at tænke nærmere over dem. Det at nedfælde dine planer skriftligt vil samtidig minimere misforståelser, især omkring mål, ønsker og tilgængelige ressourcer, hvilket igen vil lede til større klarhed og konsistens. Det kan på sigt lede til et væsentligt kortere og mere effektivt forløb, når du senere skal implementere din exitstrategi.

Derudover vil en skriftlig plan for din exitstrategi typisk fostre mere ansvarlighed i processen. Når du laver en udførlig skriftlig plan for din exitstrategi, så sørg for at udforme en eksekverbar plan med klare retningslinjer. Sørg for at beskrive ansvarsområder og sætte deadlines, både for dig selv og for eventuelle rådgivere, som er med undervejs i forløbet. Når du har et skriftlig plan, er det meget lettere at undgå fristelsen til at udsætte forløbet. Planen giver dig nemlig en klar dokumentation for, at du skriftligt har forpligtet dig til at gennemføre din exitstrategi. Mange virksomhedsejere venter for længe med at komme i gang med planlægning og implementering af deres exit, fordi de evigt undskylder sig med travlhed samt forfalder til overspringshandlinger. Din skriftlige målsætning hjælper dig til at undgå den samme fristelse til at udskyde implementering af din exitstrategi i det uendelige.

Hvis du kun lige er begyndt at overveje salg af din virksomhed, og dit exit stadig ligger et stykke ude i fremtiden, kan det føles lettere at udskyde den konkrete planlægning. Måske er du derfor i tvivl om, hvorfor du skal gå i gang med at skrive dine mål for exit fra din virksomhed ned? Sagen er, at du har langt større chance for på sigt at nå dine mål, hvis du skriver dem ned. I 2015 udførte psykologiprofessoren Dr. Gail Matthews en undersøgelse på Dominican University i Californien. Undersøgelsen omfattede 267 deltagere med vidt forskellige baggrund og jobtyper, der hver især skulle at sætte sig personlige mål og derefter forsøge at indfri dem. Resultatet af undersøgelsen viste, at de deltagere, der skrev deres mål ned, havde langt større chance for rent faktisk at nå deres mål. Sammenlignet med de deltagere, der formulerede deres mål, men ikke skrev dem ned, havde deltagerne med nedskrevne målsætninger 42% mere succes med at nå deres mål.

2.Behold kontrollen

Et almindeligt paradoks ved planlægning af exitstrategi er, at mange virksomhedsejere ikke ønsker at afgive kontrol over deres firma, før de er klar. Samtidig ønsker de samme ejere ikke at bruge ret meget tid på at planlægge deres exitstrategi. Derfor er det en fordel at udfærdige en skriftlig exitplan, for det giver dig som virksomhedsejer mulighed for at beholde kontrollen med selskabet. Samtidig beholder du også kontrol over, hvordan og hvornår du overfører ledelsen og ejerskabet over virksomheden.

For at skrive en effektiv køreplan for din exitstrategi kan det være en god idé at alliere dig med en eller flere rådgivere med ekspertise inden for exitstrategi og planlægning af exit fra virksomheder. Hermed kan du spare tid og ressourcer, for så snart du har en nedskrevet plan for din exit fra virksomheden, kan du overlade implementeringen af planen til dit team af exitrådgivere. Så snart du har fastlagt dine mål og skrevet dem ned, kan dine exitrådgivere gå i gang med at identificere, hvad der skal til for at målene kan gennemføres. Med en skriftlig plan kan du således bevare kontrollen med din virksomhed, indtil du er klar til at give den videre og træde tilbage. Samtidig skal du ikke bruge al din tid på at planlægge dit exit. På den måde får du en effektiv planlægningsproces, og du får stadig tid til at koncentrere dig om at optimere værdien af din virksomhed.

3.Minimér tid og omkostninger

Det kan tage mange måneder at lave en exitplan, og det kan derefter tage år at føre planen ud i livet. Når exitplanen skal skrives og udføres, kræver det i reglen input fra ejeren såvel som et team af rådgivere, og det kan også involvere både virksomhedens ledelsesteam og endda ejerens familie. Med så mange personer inde over processen kan du som ejer nemt komme til at bruge mere tid og have flere omkostninger forbundet med dit exit fra virksomheden, end hvad der reelt er nødvendigt. En skriftlig exitplan kan hjælpe at begrænse både tid og omkostninger ved processen.

En skriftlig exitplan kan gøre processen omkring dit exit mere effektiv i forhold til både tid og omkostninger. Med en skriftlig plan kan du nemlig holde styr på udviklingen og hvornår hvilke opgaver bliver løst trin for trin i processen, i stedet for at spilde tid med at skulle ringe til hver enkelt rådgiver og forhøre dig om, hvor langt vedkommende er kommet. Hvis du gør brug af en exitrådgiver, har du en person, der er ansvarlig for løbende at opdatere den skriftlige plan og sikre sig, at den hele tiden reflekterer de af dine ressourcer, mål og midler, som er relevante for din exit fra virksomheden. Når det ansvarlige team hele tiden ved, hvad de skal gøre og hvornår de skal gøre det, vil det som regel minimere den tid og de penge, du selv skal bruge på processen.

Det er selvfølgelig vigtigt at huske på, at en skriftlig plan ikke er mejslet i sten, men kan ændres undervejs – hvilket ofte sker. Dit firma og dine egne mål udvikler sig sandsynligvis hele tiden, men en skriftlig plan kan hjælpe dig til at udvikle din strategiplanlægning i trit med dit overordnede mål.

Vil du gerne vil finde ud af, om en skriftlig exitplan kan fokusere din exitstrategi og gøre den nemmere at implementere? Har du brug for hjælp til at begynde processen med at oprette et skriftligt dokument, der kan guide din virksomhed, din familie og dig selv gennem dit exit fra virksomheden? Så kontakt os allerede i dag og hør nærmere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Fokus på at optimere værdien af din virksomhed?

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og vær den første til at modtage vores nyeste viden, værdifulde indsigter og tips og tricks, der kan hjælpe dig med at hæve værdien af din virksomhed. 

Kontakt

Det er en stor beslutning at sælge sin virksomhed og der er meget at tage højde for, hvis det skal lykkes. Vi sikrer dig du når i mål og hjælper dig i processen, så salget af din virksomhed bliver på de rigtige vilkår og til den rette pris. Lad os tage en uforpligtende snak og finde den bedste løsning.

Skriv dit navn og nummer her, så kontakter vi dig.

Altitude_Logo_Neg+Green

Ydelser
Exit-strategi
Vækststrategi
Mastermind Netværk
Strategisk rådgivning
Growth Team



Resources
Blog
Video
Podcast
Toolkit
Strategiske alliancer


Resources
Blog
Video
Podcast
Toolkit
Strategiske alliancer

Kontakt info
Altitude Group ApS
Strandlodsvej 44, 3
2300 København S

Tlf: 31 35 35 00
@ soa@altitude.dk


© 2019 - 2020 Altitude Group ApS. All rights reserved
Sitemap | Terms & Conditions | Cookie- og privatlivspolitik